Konsertklokkespill i Danmark

 

“HISTORIEN OM DE DANSKE KLOKKESPIL - FRA FORTID TIL NUTID”

1619 FREDERIKSBORG SLOT

I 1619 opsatte orgelmageren Johann Heckelaur fra Northausen. (Nevø af Esajas Compenius) et Sangværk med 16 små klokker. Det skete på initiativ af den byggeglade Kong Christian IV. Prisen var 1000 daler. Samtiden fortæller, at klokkespillet “Kunde slaae 100 underskedlige Salmer” Klokkespillet er beskrevet i en kilde fra 1832: “ Overover Uhret er Sangværket, som nu alene høres ved Kroningen, anbragt i tvende store Lydhuller, og fra først af indrettet til hver Time at spille et Vers af en Psalme. Samme bestaar af 16 smaae Klocker med tretten støbte Messingvaltser, hvoraf een senere er nedblæst i Slotssøen” Dvs. at der har været 6-7 forskellige melodier på hver af de 13 udskiftelige valser. 1 1633 fornyede kanon- og klokkestøberen støberen Felix Fuchs spillets klokker. Således stod det indtil slottes brand i 1859, hvor det sammen med det meste af inventaret gik op i luer.

1647 HELLIGGEIST KIRKE, KØBENHAVN

Traditionen fortæller, at Chr. IV skulle være giveren. Denne havde imidlertid tomme lommer i sine sidste regeringsår. Forhåbninger om udvinding af guld og sølv i Norge har måske afstedkommet bestillingen på klokkespillet.  Der er uenighed, om anskaffelsesåret er 1647 eller 1649. Den oprindelige klokkerække på 19 klokker blev udvidet nedad til 25 klokker for at spillet kunne høres på Slotsholmen. Det var vel mere nærliggende at anbringe spillet i den tættere beliggende Sankt Nikolaj kirkes tårn, men den stod uden spir efter at dette var blæst ned i en storm januar 1628.

CHR. IV henvendte sig nu til det samme støberi i Kampen (Holland), der leverede klokkerne til Frederiksborg. Det var i 1646 overgået til Hendrick Vestrinck, der fortrinsvis var kanonstøber. Firmaet anvendte sandsynligvis de samme klokkeprofiler som i Frederiksborg. Samtiden fortæller om dette spil, at “det af sig selv spillede hver hele og halve Time et vers af en Psalme, og det så tydeligt at enhver straks kunde høre og genkende hvilken Psalme det var.” Det har sikkert været én-stemmige melodier, og tromlen har muligvis kunnet forskydes i sin længderetning, således, at der var plads til flere melodier.

Klokkespillet lød første gang juledag og vakte københavnernes store begejstring. Med baggrund i at støberiet overvejende støbte kanoner, har spillet næppe tilfredsstillet et kræsent musikalsk øre. Organist Breitendich fra Skt. Nikolaj kirke skriver i 1735, at klokkerne både var få og små samt “at intet derpå med nogen grace kunne udføres”. Denne bemærkning fortæller, at spillet sandsynligvis har haft et klaviatur. Dette understøttes af, at “en times opvartning ved Hellig-Geistes spil betales med 8 rigsdaler” Der opstod en veritabel kappestrid om, hvem der havde råd til længst mulig spilletid ved begravelser. 

Klokkespillet gik til grunde ved Københavns brand i 1728. Myten fortæller: “Da Ildebranden havde bespendt denne Kirke rundt omkring, blev dette Sangværk af kirkens Organist stillet til at spille den Psalme :Vreden din afvend, Herre Gud af Naade, og spillede Sangværket just det femte Vers: Se til din Søns den blodig Død, da spiret stod i fuld brand og slingrede til at falde ned” Om det er sandsynligt, at kirkens organist Peder Spærkier har kunnet nå de 8 stokværk op til spilletromlen, sætte den i gang, og nå ned igen ved det femte vers (omkr. 3 minutter) får stå hen. Der kan også have været et reb, hvormed man har kunnet aktivere tromlen. Sparkier overlevede i hvert fald.

SANKT NIKOLAJ KIRKE, KØBENHAVN 1736

Spiret var blæst ned i 1628. Et nyt spir stod pga. pengemangel først færdigt i 1669. C. F. Breitendich var 1727 blevet ansat som organist ved Sankt Nikolaj og giftede sig året efter med datteren af en velhavende toldembedsmand. Han søgte derfor forskellige måder at supplere den beskedne organistløn, der kun dårligt rakte til at forsørge en familie. I 1735 indsendte han til Kong Chr. VI en begæring om, på egen bekostning og med det formål mod betaling at kunne opvarte byens borgere med klokkespilsmusik at opføre et klokkespil i Sankt Nikolaj kirkes spir, der i lighed med spillene i Haag og Amsterdam vil være “en Zirat for den hele Bye” samt at “ mange opmuntres til andagt, når skønne og åndelige Psalmer udføres derpå med fuldkommen og komplet Harmonie” Klokkespillet skal bestå af 35 klokker og den største skal have en diameter på 943 mm (omtrent a1). Han ansøger desuden efter adskillige beregninger om eneret i 30 år og en timebetaling på 6 rigsdaler - så skulle det kunne give et beskedent afkast. Efter de 30 år skulle spillet tilfalde kirken. Sagen blev godkendt i løbet aftre måneder, dog skulle Breitendich lade klokkespillet lyde 1 time dagligt “Til Publio Førnøielse”

Spillets 35 klokker leveres af kanon- og klokkestøberen Johann Nicolaas Derck fra Horn. Kong Chr. VI udfærdiger reglement for brug af klokkespillet i 1737.  Efter at kongen i 1740 har taget sit nye Christiansborg i brug som bolig og dermed er rykket ganske tæt på klokkespillet, beordrer han, at spillet skal begrænses til 12 - 13 om søndagen samt om onsdagen. Breitendich klager over, at han siden begrænsningen kun har opvartet 27 lig mens 35 er gået hans næse forbi. Kongen får herefter den idé at flytte klokkespillet til den noget fjernere beliggende Vor Frue. Vor Frue kirke var med sit imponerende spir på 125,75 m højde, Nordeuropas højeste bygning.  Her går forretningen strygende. Sangværkspenge, der også opkræves, når man ikke ønskede klokkespil, blev opkrævet lige til 1875. Dvs. 68 år efter at spillet var gået til grunde.

Ludvig Holberg flyttede i 1740 ind på hjørnet af Fiolstræde og Store Kannikestræde 100 meter fra Vor frues tårn. Sangklokkerne er ham en stadig kilde til irritation. ”Forgangen Torsdag blev begraven en Mand, om hvis salighed Almuen her i Nabolaget ingen tvivl bær efterdi Sangklokkerne ginge for ham i fulde 4 Timer fra 2 - 6 slet”

Klokkespillet gik under dramatiske omstændigheder til grunde ved Københavns bombardement 2. september 1807.  Englændernes nye våben - Congrevegranaten - var endnu ikke afprøvet i praksis. England og Frankrig lå i krig med hinanden og på grund af den danske regerings sympati for Napoleon, var der nu en oplagt mulighed for at afprøve virkningen. 

Englænderne koncentrerede sig om Vor Frues tårn, der træffes af en raket i 110 m højde.  Spiret brød i brand og styrtede ned over kirken mens det automatiske klokkespil, aktiveret af en nedfalden bjælke, repeterede en Liigpsalme. Branden blev observeret i Køge 30 km borte. Tabet af Vor Frue kirkes sangværk var et voldsomt slag for Københavnerne, og det er kendt at N. F. S. Grundtvig blev inspireret til sin omfattende salmecyklus ”Sangværk til den danske Kirke” af begivenhederne.

FREDERIKSBORG SLOT 1887

 I 1859 var Frederiksborg slot udsat for en altfortærende brand, og det automatiske klokkespil fra Christian den IV's tid blev som tidligere nævnt luernes bytte. Den finansielle hovedmand bag slottets genopbygning var kunstmæcenen brygger I. C. Jakobsen fra Carlsbergbryggerierne, og det var hans store ønske, at der atter skulle lyde klokkemusik på den lokalitet, der havde huset det første klokkespil på dansk grund. Det var da 80 år siden, at der sidst havde lydt klokkemusik i Danmark, så det er ganske forståeligt, at der ikke var mange, der havde begreb om, hvad et klokkespil egentlig var for noget, og hvilke krav man kunne stille til det. Der blev nedsat en komité med professor Niels W. Gade som musikalsk sagkyndig, og efter at have forhørt sig herhjemme og i udlandet, fik man det råd, at lade klokkerne støbe hos den belgiske klokkestøber Severin van Aerschodt. Af uforklarlige grunde blev klokkerne støbt i to omgange, som Angul Hammerich i 1893 beretter: “mellem hvilke der var fremkommet en stor Difference i Intervalforholdet med stigende Skala til begge Sider af Tonerækken, og for at afhjælpe herpå havde Firmaet benyttet en gammel Klokke, som nogenlunde passede ind i Intervallet mellem 8. og 9. Klokkes Tone, og havde stemt alle de andre Klokker ved større eller mindre Afdrejning, hvad der må siges at være imod Kontraktens forudsætninger.” . Alligevel valgte professor Gade at godkende klokkerne skønt han, som det fortælles, med en elskværdig mine gjorde opmærksom på “at de ikke ganske stemte” Gade er kendt for sin udtalelse: ”Klokkespil – det kan ikke blive andet end kling-klang” Der har siden - i perioden frem til 1920 - været gjort adskillige forsøg på at rette op på den dårlige afstemning bl.a. med udskiftning af de mest falske klokker, men at klokkespillet blev en stor skuffelse for samtiden er uomtvisteligt.

De 27 klokker med største klokke G1=750kg blev spillet fra et ejendommeligt pedalløst stoklaviatur, der i 1906 var opsat med det formål at afprøve klokkerne. I sommermånederne lyder 11 af de i alt 27 klokker automatisk fra en imponerende spilletromle kodet med énstemmige udsættelser og leveret af tårnurfabrikant Bertram Larsen.     Klokkespillet har i 2005 været genstand for en omfattende istandsættelse, hvorunder samtlige klokker er blevet genafstemt. Enkelte klokker lod sig ikke genafstemme. De er blevet erstattet af nye, der er udført som en nøjagtig kopi af de oprindelige. Store dele af mekanikken er fornyet sammen med dele af klokkernes ophæng. Der er opsat et ny stokklaviatur. Klokkespillet, der begyndte som en katastrofe, har undergået en forvandling fra grim ælling til en smuk svane.

TIDEN FRA ÅR 1900 TIL I DAG

Med de dårlige erfaringer fra Frederiksborgspillet i erindringen, blev der gået yderligere grundigt til værks da Danmark i år 1900 skulle have sit næste klokkespil - det af enhver dansker kendte urspil på Københavns Rådhus. Ekspertudvalget bestod bl.a. af tårnurfabrikant Bertram Larsen og komponisten Frederik Rung, hvis unge nevø, den senere klokkeekspert Paul Sophus Rung-Keller her gjorde sine første klokkeerfaringer. De fem klokker (største klokke H0=1725 mm) blev leveret af Gebr. Edelbrock fra Westphalen. Ritornellen er opstået som et samarbejde mellem to personligheder inden for den danske musikverden, idet ritornellens første del indtil timeslaget er komponeret af Thomas Laub og den efterfølgende vægtersang af P. E. Lange-Müller.

I 1907 leverede De Smithske et lille urspil med 4 klokker til Ledreborg Slot og endnu et med 8 klokker til Gedsted kirke i 1922, men vi skal helt frem til 1950-erne før udviklingen begynder at tage fart. I mellemtiden havde De Smithske i 1928 - 32 leveret et skelsættende koncertklokkespil - det første af sin art i Danmark og det største i Norden - til Vor Frelsers kirke på Christianshavn, hvor Rung-Keller var ansat som organist. 

De Smithske havde, med den store leverance af erstatningsklokker til de sønderjyske kirker efter genforeningen gjort store erfaringer inden for klokkestøbningskunsten, og der var i årene løb opstået et tæt og frugtbart samarbejde mellem direktør C. F. L. Sørensen og Rung-Keller. En af frugterne af dette samarbejde berørte netop klokkespilsklokkerne, idet Rung-Keller havde fået den ide, at tertsen i klokkespilsklokkernes overtonespektrum skulle ligge midt imellem durterts og molterts. Denne såkaldte “bastardterts” skulle gøre klokkespillet lige velegnet til at spille i dur som i mol. Eftertiden har vist, at denne ide var et vildspor, og med undtagelse af nogle få instrumenter har alle klokkespil herhjemme klokker med molterts.

Indtil midt i 1950-erne har klokkespillene, bortset fra rådhusspillet i København og 5 Taylorklokker til Zions kirke i Esbjerg danskstøbte klokker. De stammer enten fra De Smithske eller i perioden 1931-53 fra Brønderslev klokkestøberi, der havde C. F. L. Sørensens sønner K. T. A. Sørensen og E. Sørensen som direktører. 

I slutningen af 1950erne begyndte svejsemester August Nielsen, Thubalka at importere klokker fra Taylor-støberiet i England, og da det først blev klart, hvor velafstemte klokker, det var muligt at fremstille i udlandet, blev de danske klokkestøberfirmaer på få år løbet over ende. De Smithske lukkede som det sidste i 1964. I perioden fra l900 til 1950 blev der bygget 16 nye klokkespil i Danmark, men det var faktisk først efter 1960, at der rigtig begyndte at gå skred i udviklingen. En artikel (Hvem – Hvad - Hvor 1955) fortæller, at der på det tidspunkt var 21 klokkespil i Danmark inklusive ét på Færøerne. 

Yderligere skred i udviklingen er der kommet med indgangen til det nye årtusinde, hvor en række automatiske klokkespil er blevet opgraderet til koncertklokkespil med 48 klokker og hvor også flere helt nye instrumenter er kommet til. 

I dag tæller listen af koncertklokkespil i alt 31 instrumenter, hvoraf langt de fleste har 4 oktaver. Undtaget herfra er Vor Frue Svendborg (36 klokker), Frederiksborg slot (28 klokker), Søllerød Slot (28 klokker) og Vejlby kirke (27 klokker). Herforuden er der i alt 71 automatiske klokkespil, der har fra 4 - 36 klokker.

Alle disse instrumenter tildeler Danmark en uofficiel 3. plads blandt lande, der har flest klokkespil i forhold til indbyggerantallet, kun overgået af klokkespillets fædrelande Holland og Belgien.

PRM 2015